Hjælpemidler skal sikre kvaliteten af de ældres sidste tid
At ældes er et livsvilkår, som ingen af os kan undslippe os. Fra den dag vi bliver undfanget, vil vi kun blive ældre. I en tid vil vores aldring betyde, at vi bliver stærkere, får bedre førlighed og flere kompetencer og evner. Men når vi rammer 25 år, vil kroppen allerede begynde at degenerere. Herfra handler det om at holde kroppen ved lige. At sænke den hastighed, hvormed vores kroppe svækkes. Det er en omstændighed, som vi har absolut intet at sige ind i. I en verden, hvor alt er formbart, er det svært at gribe om den magtesløshed, som ligger i at ældes. Det er ofte på det tidspunkt, hvor kroppen biologisk set begynder at degenerere, at mennesker rigtig får øjnene op for dødeligheden. Vi er ikke udødelige. Pludselig ser vi på vores forældre og indser, at de ikke skal være her for evigt. Mens vi stadig selv føler os udødelige, mister vi måske vores første bedsteforælder. Alt dette må vi acceptere. For vi har intet at sige ind i det.
At ældes med respekt
Netop fordi vi er dødelige og alle ældes, giver det mening at forholde sig til, hvordan man selv ville ønske at have sine sidste dage. I Danmark har vi et velfærdssystem, som passer vores ældre på plejehjemmene. Men hvor mange af os har egentlig lyst til at ende vores dage i de rammer? Formentlig ikke mange af os. Alligevel er det den vej, det går. Derfor bør vi også forholde os til, hvordan vi har tænkt os at give vores ældre de bedst mulige forhold.
Teknologien har hjulpet os meget. Den gør mange ting lettere, også for de ældre på plejehjemmene. De får en mere værdig behandling, fordi teknologien kan hjælpe medarbejderne til at behandle dem bedst muligt.
Plejeseng som hjælpemiddel
Et af de hjælpemidler, som vi allerede benytter os af, er en plejeseng. En plejeseng gør tilværelsen lettere for både de ældre og for personalet. Når de ældre skal op at sidde kan de i en plejeseng undgå at blive flyttet mere end højst nødvendigt. De skånes altså for unødvendige smerter. Samtidig giver en plejeseng mulighed for, at borgere med lav førlighed eller store smerter, fortsat kan få besøg og føle, at de kan se deres gæster i øjnene, mens de sidder op. Dertil kommer selvfølgelig mængden af liggesår, der bliver undgået ved at have indført brugen af plejeseng.
Derudover sikrer en plejeseng på de enkelte stuer bedre arbejdsforhold for medarbejderne. Når man giver sine medarbejdere bedre arbejdsvilkår, vil dette som oftest afspejles i deres arbejdsglæde. Dette overskud vil føre lige tilbage til den ældre i sin plejeseng, som vil opleve sig bedre behandlet. På samme måde som man har indført plejesenge, bør man overveje om andre lignende hjælpemidler, kan forbedre de ældres livskvalitet og velvære i deres sidste tid.